NEW INS

just bought

Noisy May Jeans, 249 kr. / New Look Jegging, 149,89 kr. / Vila Playsuit, 199,99 kr. / ASOS Sliders, 279,99 kr. 179,99 kr.

Alle disse ting er for nylig havnet her hos mig, og jeg har glædet mig længe til det! Især buksedragten er jeg vild med, for den er så behagelig og afslappende og rigtig rar. Sandalerne fra Asos har jeg desværre bestilt alt for store, så hvis nogen er interesseret i en str. 41 (UK11), så sig til, jeg vil gerne sælge dem relativt billigt (mindst 150 kr. + porto). Så slipper jeg nemlig for at sende dem tilbage.

Lige nu er jeg hos min savnede kæreste, der er kommet hjem fra Island. Vi har besøgt hans søster, der fødte en dejlig pige i onsdags. Hun er så skøn, den lille! I morgen skal vi til fødselsdag hos søsterens mand, så besøgstiden er ikke forbi. På mandag tager min kæreste på camping, så det bliver tredje uge i træk, hvor vi kun ses ganske kort i weekenden. Puh.

NEW IN: STRIPED PANTS

DSC05111 DSC05112

Bukser: Only / Bluse: Expensive (min kærestes)

Jeg har SÅ længe ledt efter et par løse bukser med en hvid kontraststribe. Mange er prøvet og ingen duede. Indtil jeg i sidste uge tilfældigt faldt over disse på tilbud. De er fra Only, og kostede mig kun 75 kr. HAPS!

Jeg ved godt, at jeg lovede jer indlæg omkring lækre sportsting fra ebay, men der er gået kludder i systemet, og jeg har simpelthen ikke haft tid eller overskud til at ordne det, fordi jeg har været i praktik. I dag har jeg haft min første samtale med en patient, så de sidste par dage er meget gået med forberedelse til dette, og så selvfølgelig det, man ellers laver i praktik. I weekenden skal jeg til min dejlige venindes 20 års fødselsdag, men jeg skal se om jeg ikke kan få indlæggende ordnet her i løbet af ugen/weekenden/starten af næste uge. I skal ihvertfald nok få det!

 

NOTEBOOKS

DSC04881 DSC04888 DSC04893Disse fine notesbøger købte jeg i Søstrene Grene i sidste uge. De findes også i andre udgaver, men jeg synes, at disse er så fine. Marmor var vildt populært sidste år, og det virker til at fortsætte, så nu var det tid til, at jeg også erhverver mig noget med marmor. Og det blev så denne fine notesbog. Og de var tilmed billige – omkring 13 kroner stykket. Jeg ved ikke, om de stadig kan findes i Søstrene Grene, men mon ikke de er til at finde, et eller andet sted? Mine er købt i butikken på Nytorv i Aalborg.

Og i morgen er det min fødselsdag, hvilket jeg glæder mig RIGTIG meget til!

PRETTY PINK

DSC04889 DSC04892 DSC04894De af jer der har været i IKEA, ved også at der findes et lille rodehjørne, med alle mulige nedsatte varer. Det kan være ting der er gået i stykker, udstillingsmodeller, ting der mangler noget eller bare generelt ting, der ikke kan sælges til normal pris. Vi (min familie og jeg) er altid derinde forbi, når vi er i IKEA, og vi har fundet alt muligt derinde; kopper, legetøj, lamper, sengetøj, skabe, senge, borde, you name it. Også disse fine krus. Den kvikke læser kan nok genkende dem fra min ønskeliste (her), for der er de også på. I IKEAs rodehjørne havde de nemlig kun to krus, til 5 kr. stykket, så jeg slog til, og ønsker mig nu flere af samme slags. For de er altså virkelig fine og søde! De kan købes på IKEAs webshop her – også i andre farver.

 

NEW IN: LEATHER COVER

DSC04808 DSC04813Jeg har længe ledt efter et cover til min iphone, da jeg indimellem er en klovn til at tabe den. Eller det er faktisk ikke mig, det er min kæreste. Han har allerede smadret skærmen på den én gang, og jeg har ikke i sinde at han skal gøre det igen. Så nu har jeg altså investeret i sådan en fætter her. Den er fra Pieces (købt i Vero Moda), og jeg har købt den på januarudsalg til en flad 20’er. Nypris var omkring 130 kr. mener jeg, og den er i ægte læder. Jeg kan desværre ikke finde den på nettet, men måske kan I finde den i en fysisk butik. Den er lidt hård i starten, men bliver blødere efter lidt brug. Den er ret stor, og jeg tror sagtens en iphone 5/5s/5c og de fleste andre smartphones kan være i den.