Det har i grunden været en ganske dejlig sommer. Det er en skam, at den allerede er slut, og derfor har jeg samlet lidt af de billeder jeg har taget med mobilen, i løbet af sommeren. Her er fx et billede fra badebroen ved sommerhuset i Øster Hurup, hvor vi var i starten af August.
Inden vi tog i sommerhus, fejrede jeg min fars fødselsdag…
… i denne smukke kjole fra Nelly.
I sommerhuset var vi nede på havnen…
… og vi så cykelløb, med en ganske tålmodig pige…
… der senere måtte tage en lur på solsengen.
Lure tog hun i øvrigt mange af, i løbet af sommeren.
Men det blev også til skønne ture ved vandet – og på førnævnte badebro.
Naturligvis efterfulgt af hendes yndlingsafslapning: at blive holdt i poten.
Men alt var ikke hunderi, for i starten af ferien, flyttede jeg værelse – og samlede selv kommoden.
Midt i sommerferien tog jeg med min kærestes familie på camping i Skagen…
… hvor vi besøgte Råbjerg Mile…
… og spiste skøn, skøn is!
Udover camping og sommerhus, har jeg overraskende nok brugt min tid på hende her (se bare alle billederne i dette indlæg)…
… med ren hygge og afslapning…
… og en lille Kaj-kage. Næsten for kær til at spise. Kun næsten.
Og så brugte jeg sommerens sidste lørdag på at kæle for disse skønne små hvalpe!