TEA TIME

WHY SO SERIOUS?

rememberJeg har altid været sådan én, der går og bekymrer mig alt for meget, om alt hvad der sker omkring mig. Det er virkelig noget, der har generet mig meget – og stadig gør. Det hæmmer mig i min hverdag, fordi jeg bruger så meget tid og energi på at tænke tingene igennem, at jeg ofte ender med slet ikke at gøre det. Men det er ikke kun ting jeg skal gøre, jeg bekymrer mig om. Det er også alt muligt andet. Folks tanker om mig og generelt hvordan jeg har det med mig selv, er to af de emner, jeg bruger mest tid på at tænke over, og hold nu op, hvor er det trættende!

Jeg har med årene lært at lægge det lidt fra mig, i det mindste nogle gange. Jeg har fået professionel hjælp til, hvordan jeg kan lade være med at tænke over, hvad andre tænker om mig. For det nytter jo ingenting. Jeg får jo intet ud af det, udover ondt i maven.
Det har selvfølgelig også hjulpet, at komme af med de folk, der gør mig usikker – men mest af alt, så har ovenstående billede hjulpet mig rigtig meget. For det er jo rigtigt, det der står!

Hvis jeg har et problem, og jeg kan gøre noget ved det, så er der ingen grund til at bekymre sig mere om det. Kan jeg ikke gøre noget ved det, er der egentlig heller ingen grund til at bekymre sig mere om det, for jeg kan jo alligevel ikke gøre noget ved det. Hvis jeg ikke har et problem, er der selvsagt ingen grund til at bekymre sig. Er det ikke bare dejligt enkelt? Jeg vil virkelig prøve at leve mere efter det, og jeg vil opfordre jer til at gøre det samme. Livet bliver så dejligt let at leve!

(selvfølgelig skal man bekymre sig engang imellem, men helt ærligt – det meste af tiden, er det slet ikke nødvendigt!)

 

 

2

  • Hehe hvor er den fin ^_^”
    Jeg er også typen, som bekymre mig for meget…

    Simone
    MIcrocut.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Sørensen

      Det tror jeg mange mennesker gør – men jeg håber, at billedet kan hjælpe lidt på det. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TEA TIME