TEA TIME

DSC05160DSC05169DSC05157

I dag var jeg forbi Søstrene Grene (igen), og købte denne fine boks til te. Jeg købte en lidt større model til min veninde i fødselsdagsgave for et par uger siden, og har simpelthen ikke kunne få den ud af hovedet igen. Så nu skulle det være. Jeg købte lidt frugtte med, for at den ikke skulle stå helt tom. Og se lige, den fine pinke farve, teen har? Det smager ligeså godt, som det ser ud! I alt kom jeg af med lidt under 50 kr.

 

GALLA KJOLER #2

dresses

Find forhandlere her.

Jeg har allerede vist jer sorte galla kjoler, på to budgetter (her), og nu er det tid til de farverige og mønstrede kjoler. En sort kjole er smuk, elegant og klassisk, men for mange piger handler galla ligeså meget om at udleve prinsessedrømmen, og derfor gå all in på sten, palietter, farver og alt der tiltrækker opmærksomhed. Men det behøver ikke være dyrt, at få det smukke look

dresses

Find forhandlere her.

Ovenover ser I de lidt dyrere kjoler, og selvom de er utrolig smukke, så kan I også se, at man altså ikke nødvendigvis kan se kjolernes pris. Jeg håber at dette indlæg har kunnet hjælpe jer lidt med at vælge kjoler. Jeg tænker at jeg også vil finde lidt hvide kjoler til jer, hvis det har interesse – og jeg vil også gerne finde korte kjoler og evt. også andet end kjoler til galla. Hvis det har interesse?

AWKWARD THINGS I DO

billede144Oplever I nogle gange ting, hvor I tænker “akavet” og “det her sker kun for mig”? Jeg tænker det rigtig, rigtig tit. Næsten dagligt, faktisk. Derfor bruger jeg denne søndag på en liste over jævnt akavede ting, som jeg har udsat mig selv for, inden for de sidste par måneder.

1. Når man kender sine buschauffører for godt.
Jeg har kørt med de samme buschauffører siden jeg gik i 7. klasse, så jeg kan med god sikkerhed sige, at jeg kender dem godt. Jeg kender dem faktisk så godt, at de spørger ind til hvordan det går med min hest og siger at min nye frisure er pæn. Nu kører jeg med en anden bus, og derfor nogle andre chauffører. Forleden da jeg skulle med den gamle bus igen og jeg havde sat mig på min sædvanlige plads (ja, sådan en har jeg), kom chaufføren ned og spurgte hvordan jeg kommer til Aalborg og hvordan det går deroppe. Så akavet!

2. Når man ser en Justin Bieber look-alike.
Det er ikke så meget det, at han virkelig lignede Justin Bieber. Det var mere hans opførsel. Jeg sad sammen med min studiegruppe, da vi så ham, og vi kunne ikke lade være med at grine lidt af ham. Ikke nok med, at han lignede Justin Bieber af udseende. Han var klædt som Justin Bieber, og det så meget ud som om, at han med vilje efterlignede ham. Virkelig mærkeligt!

3. Når man tror ens veninde sidder foran i bussen, men så er det en fremmed.
I fredags da jeg kom ind i bussen, opdagede jeg pludselig at hende der sad foran mig, virkelig lignede min veninde. Jeg sad og fik det helt dårligt, fordi jeg bare var gået forbi hende uden at sige hej, så nu troede hun sikkert, at jeg var sur på hende. Sådan sad jeg længe, og overvejede hvad jeg skulle gøre. Jeg var jo ikke helt sikker på, at det var min veninde, for håret var mørkere og hun virkede større, end min veninde er og jeg kunne ikke se hendes ansigt ordentligt – men det lignede virkelig. Til sidst prikkede jeg hende på skulderen, hun vendte sig om og jeg så at det ikke var min veninde. Jeg lod bare som ingenting, og tog musik i ørerne. Så akavet!

4. Når man møder sine gamle lærer på gaden, og ikke ved om man skal hilse.
Inde i mit hoved: “Ej, er det ikke Carsten? Jo, det er Carsten. Skal jeg hilse? Er det ikke mærkeligt hvis jeg hilser? Måske kan han ikke huske mig. Ok, så lader jeg være. Ej, hvad nu hvis han godt kan huske mig, så tror han at jeg er arrogant. Ok, så hilser jeg. (løfter hånden for at hilse). Han har ikke set mig, det er mærkeligt hvis jeg hilser nu. (sænker hånden) Fuck, han har set mig, han har set at jeg løftede hånden, fuck! Nu er jeg nødt til at hilse! (løfter hånd og smiler skævt) Ingen reaktion. Pis, han kan ikke huske mig. Nu tror han, at jeg er en eller anden freak. Akavet!”
Seriøst, hvor mange af jer har ikke prøvet noget lignende?

5. Når man bukker sig ned og ens bukser revner.
Det her er nok noget af det mest akavede og forfærdelige, jeg længe har prøvet. Jeg tror ikke det kræver nærmere uddybning, for at I alle kan sætte jer ind i, hvor akavet en situation det er.

6. Når man glemmer deo om morgenen.
Og så går man og lugter hele dagen. Efter denne hændelse, har jeg altid deo og parfume i tasken, i tilfælde af at jeg glemmer det. Og helt seriøst, I burde alle gøre det samme. Der er ikke noget værre, end at gå en stor bue uden om alle en hel dag – og de gør i øvrigt det samme ved mig.

7. Når man sover nøgen.
Need I say more? Det kan virkelig være akavet, hvis nogen kommer ind mens man sover nøgen, for af ukendte årsager dækker dynen aldrig de områder, som den bør dække.

8. Når nogen vil have en detaljeret beskrivelse af hvad ergoterapi er.
Det her er nok noget, de fleste af jer ikke kan forstå. Men det er så akavet, når nogen vil have en detaljeret beskrivelse af, hvad jeg egentlig laver, når jeg knap nok selv ved det. Hvorfor kan folk ikke bare være tilfredse med, at det er ‘noget med folks hversag og aktiviteter’? Hvorfor skal folk altid spørge om jeg så kommer til at kunne massere folk og hvad jeg præcis kan arbejde med som uddannet? I do not know, god damnit!

 

EBAY TIP: IPHONE SPORT CASES

Iphone sport case

1. / 2. / 3. / 4.

Jeg er begyndt at løbe, og har i den andledning en masse fine apps til min iphone. Men hvad hjælper det, når jeg ikke kan have min iphone med? Jeg har godt nok en lomme bagpå, i et par af mine løbebukser, men det er ikke særlig behageligt, at have mobilen deromme, og så kan jeg heller ikke se hvor lang tid jeg har løbet. Og det er altså ret vigtigt, når mit løbeprogram siger, at jeg i morgen skal gå 3 minutter, løbe 6 minutter, holde pause og gentage den hjemad. Så nu har jeg fundet disse holdere, til at sætte rundt om armen. Jeg er lidt spændt på, om man kan bruge touchskærmen igennem, og om den overhovedet sidder godt nok fast – og er den mon vandtæt? Anywho, så er de meget billige. Og de fås i mange forskellige farver, hvis man ikke gider en kedelig sort holder.

ANGORA RABBIT

DSC05134DSC05141Bukser: Only / Bluse: H&M

Det her er nok min absolutte yndlingstrøje, of all times. Det er en angorablanding fra H&M, som jeg købte for små 200 kr. omkring jul. Jeg bor praktisk talt i den! Og ja, I skal nok snart få mine fødselsdagsgaver at se – jeg har bare ikke lige haft tid til det. Men det skal nok komme, promise!