WHAT A WEEK

billede171Sidste uge var en smule hektisk for mig, især hen over weekenden. I onsdags havde min kæreste og jeg 5 års dag (ja, vi er helt gamle og ægtepar-agtige), hvilket vi fejrede i lørdags. Først var vi ude og spise på Pavarotti i Viborg, og bagefter var vi i biografen for at se Divergent. Rigtig god film, der klart kan anbefales! Min kæreste havde fået valgfrie billetter og gufbilletter (mellem popcorn og stor cola til begge), så der var rigtig lækkert! Min kæreste spiser ikke popcorn, så der sad jeg med to enorme skåle popcorn, mens jeg i forvejen var helt mæt fra en to-retters menu på Pavarotti. Til gengæld er han den helt store cola-drikker, så han fik størstedelen af min alt for store cola. Jeg spiste kun en halv skål popcorn, så vi tog den med hjem – og quess what, jeg har stadig ikke spist dem op endnu!

Anywho, så var jeg i går til konfirmation med min familie, minus kærester (min og min lillebrors), hos min mors bedste venindes datter. Jeg synes konfirmationer er så hyggelige, med festlige indslag og god mad – men det var forfærdeligt, at vejret var så godt udenfor! Øv! Vi kom først hjem kl 22, så en lang dag. I dag var jeg i Østre Anlæg i Aalborg med en dejlig veninde, for at spise is. Og nu sidder jeg så her, efter en (lidt for) kort løbetur og opdaterer jer, inden jeg vil sætte Harry Potter på. Ingen sjove kommentarer til det, tak! (indsæt blinkesmiley).

 

6 TIPS TO BEING HEALTHY

be active

Find forhandlere her.

Nu skal jeg ikke være sådan en “du skal bare være mega sund og aldrig spise slik”-type, for det er jeg slet ikke selv. Bare i dag har jeg kværnet næsten et halvt påskeæg – men ok, det var mørk chokolade, og så er det jo ok, ikke? Men ihvertfald, vil jeg her give 6 meget nemme råd til hvordan du bliver bare en lille smule sundere. Det behøver slet ikke være svært eller ekstremistisk. Og nej, der er ingen større åbenbaring af finde her, det er sikkert nogle råd, I allerede har hørt en trilliard gange før, men ikke desto mindre, så er de altså rigtig gode. De virker ihvertfald for mig.

1. Drik vand. Tag en 0,5 l vandflaske med i skole, og drik en flaske inden frokost og en flaske efter frokost, evt. også en til frokost. Hvis du kan drikke en flaske efter skole også, har du drukket 2 liter – og det er da en del, ikke? 2. Drik inden spisetid. Altså ikke sprut, men et stort glas vand. Det virker rigtig godt, hvis du som mig har et problem med at spise alt for meget. At drikke et glas vand inden spisetid, gør at du føler dig mindre sulten, og derfor spiser mindre. 3. Spis af en mindre tallerken. Vi har det med at øse op så maden fylder hele tallerkenen. Det er problematisk, hvis man spiser af en stor tallerken, men bruger man mindre tallerkener, så kan der ikke være så meget mad derpå. 4. Vent mellem portionerne. Nogle gange spiser jeg bare en ekstra potion, uden at mærke efter om jeg egentlig er sulten. Hvis man venter 10-15 minutter mellem hver potion, vil man opdage, at man måske slet ikke er så sulten, som man troede. Maden skal jo lige have lov til at falde på plads, ikke? 5. Stå af et stoppested før. Virker selvfølgelig kun, hvis man tager bussen. Men det er altså super smart at stå af et stoppested før (med mindre man kører ude på landet), for så får man en lille smule ekstra motion. Er du frisk, så stå af 2-3 stoppersteder før, og stå også på bussen 2-3 stoppesteder før eller efter dit eget stoppested. 6. Sov. Verdens bedste tip! Men det er altså en god idé at få 7-8 timers søvn (gerne mere) hver nat. Det forbedrer restitutionen, og undersøgelser viser faktisk, at man kan miste hjerneceller permanent ved søvnmangel. Så ikke nok med at det er godt for din krop at hvile, så bliver du faktisk også dummere, hvis du ikke gør det. Så gå lige lidt før i seng i aften, ikke?

Disse råd vil tilmed give dig mere energi, så du har overskud til at dyrke mere motion. Win-win-situation, ikke?

HAPPY BIRTHDAY TO SILLE

Fotor0422210142Billeder lånt at Sillewho

Og nu tænker I alle sammen: “Sille hvem?”, og de af jer der ved hvem hun er, synes at mit ordspil er herresjovt! Men ihvertfald, så er Sille en fantastisk kvinde, der inspirerer mig på rigtig mange måder. Og i dag har hun fødselsdag! Så selvom I ikke kender hende, så synes jeg I alle skal ønske hende tillykke, lige her, for det har hun fortjent!

 

DIMISSIONSKJOLER

white dresses

Find forhandlere her.

For rigtig mange af jer, er det snart ved at være huetid, og I skal have den fine hvide kjole på, og selvfølgelig huen på hovedet. Jeg blev jo selv student sidste år, men hvis det var mit år i år, ville jeg vælge en af ovenstående kjoler. De er meget forskellige, så der skulle gerne være lidt til enhver smag. Jeg kan ikke helt bestemme mig for, om jeg er mest til den girly, blonde look, eller til det mere rå look, med mesh-detaljer. Ihvertfald, så synes jeg de alle er rigtig fine, på hver sin måde. Måske jeg skulle klikke en af dem hjem, bare som en fin sommerkjole? For selvom man ikke bliver student denne sommer, så kan man jo altid bruge en hvid kjole til sommer!

INTERIOR WISHES

interior

 

1. 99 kr. / 2. 249 kr. / 3. 149 kr. / 4. 149 kr. / 5. 2.499 kr. / 6. 169 kr. / 7. 179 kr. / 8. 59,95 kr. / 9. 129 kr. / 10. 49 kr. / 11. 25 kr. /12. 79 kr. / 13. 39,95 kr. / 14. 199 kr. /15. 149 kr. / 16. 79,95 kr. / 17. 59 kr. 

Jeg er så klar, til at gå sommeren i møde, og derfor drømmer jeg også om fine, lyse pastelfarver. Hvis jeg boede selv (eller sammen med min kæreste), ville jeg overdynge mit hjem med nogle af disse fine sager. Desværre har jeg kun mit værelse at pynte på, og der er altså slet ikke plads til alt det her. Desværre. Og forresten – den pink bord ville jeg nok enten male sort eller hvidt. Jeg har bare valgt det pink bord, fordi det er billigere end de andre farver, som bordet kan fås i. Jovist, hun er snedig! Og nå ja, sofaen er måske ikke ligefrem et sommerkøb, men det er nu engang sådan en sofa jeg drømmer om, så den er altså med alligevel. Den passer jo også godt ind i temaet, ikke?