NEW IN: LEATHER COVER

EBAYTIP: CRYSTAL NECKLACES

crystals

 1. 77 kr. / 2. 94 kr. / 3. 90 kr.
Priserne er cirkapriser og er inklusiv fragt.

Jeg kigger bare lige ind, for at vise jer disse fine krystalhalskæder. Jeg er især vild med nr. 2. De er lidt dyrere, end hvad jeg normalt viser jer, men bare rolig, der kommer ikke told på, selvom de ikke sendes fra Europa. Det er pga. fragten, at halskæderne går over 80 kr.-grænsen, og så kommer der ikke told på.

I går var jeg i Herning, for at støtte håndboldherrerne, og det var en virkelig fed oplevelse. Det var min første håndboldkamp live, nogensinde. Normalt går jeg slet ikke op i håndbold, det er kun i slutrunder, og især når det er herrerne der spiller (wonder why…). Jeg gider normalt heller ikke se de første kedelige kampe, jeg følger først med, når det begynder at blive rigtig spændende. Men fordi EM afholdes i Danmark i år, og mange af kampene bliver spillet ret tæt på hvor jeg bor, så tog jeg med min kæreste, hans bror og hans far ind for at se dem – og det er nemlig de første kampe der er billigst. Selvom der bliver klaget over, at de danske tilskuere er kedelige og ikke bakker nok op om deres hold (jeg fandt ud af, at det også indebærer at buhe af modstanderne, når de har bolden), så var det en virkelig vild og overvældende oplevelse for mig. Fx lavede vi alle en bølge, der gik flere gange rundt i hallen – det har jeg aldrig prøvet før. Jeg håber, at I også støtter op om herrelandsholdet og ser dem spille – ihvertfald de vigtige kampe! Om ikke andet, så for at se på lækre mænd, for dem er der et par stykker af!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NEW IN: LEATHER COVER