SCOOP OF THE DAY

EBAY GUIDE

Nu er der flere der har spurgt om en guide til ebay, og gode råd dertil.

Ebay kan godt være rigtig forvirrende at komme igang med, og det kan mest af alt være en jungle at komme igennem. Hvad skal man søge på, er sælgerne troværdige, kan man få varerne billigere, kan man stole på prisen osv. er nogle af de spørgsmål der ofte stilles.

Jeg vil forsøge at gøre denne guide så overskuelige som mulig, og så må I spørge, hvis der er mere I gerne vil vide noget om.

OBS: Hvis du allerede har en bruger på ebay, kan du springe de næste to afsnit over, da de kun handler om oprettelsen!

Opret bruger
Først skal du oprette en bruger. Gå ind på www.ebay.co.uk og tryk “register” i venstre hjørne, ved siden af logoet. Når du har indtastet oplysningerne, har du nu en gyldig bruger på ebay.

PayPal
Inden du går igang med at shoppe, skal du lige have en PayPal-konto. Ebay bruger oftest PayPal til betaling af varerne, for at sikre at ingen snydes. Når du er på forsiden, vil du ca. i midten se en rubrik med “Shop safely on ebay”, og her finder du et link til PayPal. Ved at trykke på linket, bliver du sendt videre, og kan her oprette en PayPal-konto. Husk at vælge “PayPal til dig”, og her skal du igen indtaste dine oplysninger. Når du er færdig, og også har indtastet dit kortnummer, er du klar til at shoppe.

Sælgerne
Når du handler på ebay, skal du huske på, at det er et netværk at sælgere fra hele verdenen, og du skal derfor betale for porto for hver vare du køber – mange har dog fri fragt, og hvis du finder flere ting ved samme sælger, skal man ofte kun betale for fragt én gang, mens fragten andre gange er lidt billigere ved flere køb. Det kan du se mere om ved hver vare, ved at trykke på “postage and payments”. Husk også altid at se på, om brugeren har positiv feedback. Jeg handler oftest kun med folk, der har 98% eller mere positive feedback, da man så er mere sikret for, at sælgerne er troværdig. Derudover køber jeg kun billigere varer, da jeg så ikke spilder så mange penge, hvis varen ikke kommer eller ikke er så som ønsket.

Told
Når du køber varer udenfor EU, kan du risikere at betale told for varen, hvis det koster over 80 kroner. De varer jeg linker til her, vil oftest ikke få told oveni, og ellers vil jeg somregel skrive det. På www.toldpriser.dk kan du læse mere om reglerne, og her kan du også finde en toldberegner.

Gode tips og tricks
Når du skal finde rundt på ebay, er det en god idé at skrive konkrete søgeord, i stedet for bare at søge på “Necklace”, skriv så mange tillægsord som muligt, for at få de bedste resultater. Ude i venstre side, når du har søgt på en vare, kan du vælge om prisen skal være med fri fragt (Free p&p), om det skal være Buy now eller auktion osv. Her er det bedste råd dog, at man skal prøve sig lidt frem, indtil man finder ud af hvad der er godt at søge på!

Håber I kunne bruge guiden, og ellers må I meget gerne spørge!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SCOOP OF THE DAY