INTERIOR WISHLIST

11.12.13

1499421_10202683731434358_1018795788_nI dag i Decemberlegen, skal jeg fortælle hvad jeg laver i dag (eller lavede, da det nu er over midnat). For tiden går jeg derhjemme, så der sker ikke så meget i min hverdag. Men her er et eksempel på en normal hverdag:

Morgen: Jeg vågner omkring kl. 07.00, ved at hundene leger og larmer. De fodres omkring kl. 07.30, og jeg forsøger at holde dem adskilt og i ro, mens jeg ser Go’ Morgen Danmark – nogle gange spiser jeg morgenmad, men det er ikke altid jeg er sulten. Kl. 07.45 kommer min far hjem (natarbejde), og kl. 08.30 følger Chessie og jeg min mor ud til bilen (vi kan ikke holde i indkørslen pga. vejarbejde). Når jeg kommer tilbage, bliver hundene kort luftet i hundegården, og jeg lukker Luna ind til min far i soveværelset. Chessie og jeg lægger os til at sove i stuen, omkring kl. 09.00

Middag: Chessie sover til kl. 12.30 ca. og skal ud og luftes i hundegården. Herefter sover vi en times tid, og kl. 13.30 vækker Chessie mig, og vil op i sofaen og putte. Hun kommer op, og sover ved mine fødder i en halv times tid (se billedet), og kravler så længere op til mig. Vi hygger og putter i en halv til en hel time, og så skal hun ud og tisse igen. Jeg spiser frokost når jeg bliver sulten – mellen kl. 12.30 og 15.00.

Eftermiddag: Min far og Luna står op ca. kl. 15.00. Hundene luftes i hundegården, og jeg bruger ca. en halv time på at holde dem adskilt og i ro. Mellem kl. 15.30 og 16.45 lufter jeg hundene i ca. 20 minutter hver. De luftes altid hver for sig, fordi Chessie stadig er ved at lære at gå pænt. Hun kan ikke koncentrere sig, når Luna er med, og så er det svært, at holde styr på to hunde – når den ene trækker som en hest (Luna) og den anden stadig kun er ved at lære at gå pænt (Chessie). Med Luna går jeg direkte ned til stien, og hun får lov til at gå løs. Med Chessie går jeg mest inde i byen, for at socialisere hende. Når jeg kommer hjem, omkring kl. 16.45 får hundene enten lov til at sove, mens jeg ser fjernsyn eller sidder ved computeren, eller også børster jeg Chessie – hvilket tager 15-30 minutter, et par gange om ugen.

Aften: Min mor kommer hjem fra arbejde kl. 17.30. Chessie og Luna leger lidt, indtil vi skal spise, mellem 18.30 og 19.30. Ca. kl. 19.00 eller når vi er færdige med at spise, fodres hundene, og resten af aftenen er der rimelig ro på. Jeg bruger som regel aftenen på at slappe af, se fjernsyn, rydde lidt op, blogge, eller hvad jeg nu ellers skal nå. Det er nemlig det tidspunkt på dagen, hvor der er mest ro på i huset, og hvor jeg ikke skal tage mig af hundene. Min mor og hundene går i seng omkring kl. 22.30-23.30, og jeg går i seng mellem 01.30-03.00 – nattemenneske, jeg ved det!

Det var en ret detaljeret plan over min dag, som den normalt kunne se ud. I dag har jeg været ovre ved mine mormor og morfar og spise aftensmad, og nu er jeg hos min kæreste, da han fylder 22 i morgen (eller i dag, d. 12/12).

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INTERIOR WISHLIST