THOUGHTS ABOUT AGE

Øverst et af de nyere billeder uploadet af mig på bloggen. Nederst et af de første billeder uploadet af mig på bloggen.

Det der med alder er virkelig skørt. Det er som om, man aldrig er sådan helt tilfreds. Jeg kan huske, at da jeg gik ud af gymnasiet som 20-årig, følte jeg mig tudsegammel. Jeg troede ikke, at jeg som 20-årig ville være sådan én der stadig gik på gymnasie. Men en kombination af, at jeg tog 10. klasse og at jeg har fødselsdag tidligt på året, resulterede altså i, at jeg blev student som 20-årig. Hele sommeren gik jeg og var lidt mut over, at de fleste af mine folkeskolekammerater var blevet student et år før mig. Lige indtil jeg i februar året efter (i år), startede på min uddannelse. Nu var jeg en af de få, der var gået “direkte” videre fra gymnasiet, og jeg følte mig meget lille bitte, i forhold til alle de andre. Jeg var en af de små, og alle de andre havde lavet alt muligt spændende, indtil de som 22-23-24-årig eller ældre, begyndte uddannelse. Så indså jeg, at jeg ikke længere var en af dem, der var kommet sent afsted, men nu var en af de hurtige, en af dem, der er færdiguddannet som 24-årig. Så ophørte selvynken, og jeg vedtog for mig selv, at det med alder er ligemeget.

Kun lige indtil min fødselsdag, naturligvis, hvor jeg græder lidt over, at jeg er et skridt tættere på 40. Det med alder, er mærkeligt, er det ikke?