REMEMBER BEAUTY

For et par uger siden skrev Sille et meget inspirerende indlæg, som jeg har tænkt meget over siden. Det er dette indlæg, der handler om, at se noget positivt ved alle de mennesker man møder. Uanset hvem de er eller hvordan de ser ud, skal man finde en ting ved dem, man godt kan lide. Det gør ens tanker mere positive og hjælper en til at tænke mere positivt om sig selv og sin egen tilværelse også.

Jeg har i en længere periode lidt af depression, af svingende grad. Jeg led af dårligt selvværd og dårlig selvtillid, og det gjorde at jeg fik nogle meget negative tanker om mig selv. Det startede i det små, ved at jeg gokkede mig selv i hovedet, når jeg gjorde noget forkert eller når noget gik galt. Ganske harmløst, noget de fleste gør – og som er gavnligt for de fleste, da det øger motivationen for at blive bedre næste gange. Men fordi jeg i forvejen havde dårlig selvtillid og selvværd, tog jeg de negative tanker til mig, og i stedet for at bruge det som motivation til næste gang, begyndte jeg at tro på det. “Hvorfor overhovedet forsøge igen, når jeg er så dårlig til det?”. Det udviklede sig til ikke kun at være omkring ting jeg havde gjort forkert, men alt hvad jeg foretog mig. Ligemeget hvad jeg gjorde, havde jeg altid tanken “Det kan du sikkert heller ikke finde ud af”, og jeg begyndte at frygte nye ting, fordi jeg var bange for at fejle igen. Jeg mistede fuldstændig kampgejsten, jeg var sikker på, at jeg ikke duede til noget. Tankespindet voksede og omfavnede hurtigt mit kropssyn. Intet var godt nok. I mange år kunne jeg ikke finde én eneste lille bitte ting ved hele min krop, som jeg oprigtigt var glad for. Ingen kunne overbevise mig om det modsatte, hverken familie, venner eller min kæreste. Min dømmekraft blev forringet og jeg omgav mig med mennesker, der ikke gjorde noget godt for hverken mit selvværd eller selvbillede.

En dag i 2.g tog jeg mig sammen og snakkede med min læge. Hun var rigtig sød og brugte meget tid på at snakke med mig om alt hvad der foregik i mit hovedet. Det stod hurtigt klart for hende, at det var en depression, og at der skulle anden hjælp til, så hun henviste mig til en skolepsykolog. Og det var hér det endelig begyndte vende. Efter mere end 3 år. Hun fortalte mig om tankens kraft, og at min tilstand skyldtes mine egne negative tanker. Med andre ord ødelagde jeg mig selv indefra. Hun lærte mig, at jo mere man udsættes for en bestemt ting, jo mere tror man på det eller synes om det. Det var dét, der var sket med de negative tanker, og det var dét der nu skulle ske med positive tanker. Jeg skulle simpelthen overdøve alt det negative, ved at tænke positivt. I starten troede jeg ikke på, at det ville virke, for de negative tanker var der stadig, og hvordan kan man egentlig bekæmpe sine egne tanker? Jeg fik nogle sætninger, jeg skulle sige til mig selv hver dag og i de situationer, de passede ind. Fx “Jeg er god nok som jeg er”, “det er ikke min skyld”, “jeg kan ikke gøre for, hvordan andre tænker eller har det”, “jeg er et godt menneske”, “jeg skal ikke tage det personligt”, “det skal nok gå” osv. Og det virker! Jeg oplevede, at jo flere positive ting jeg sagde til og om mig selv, jo mindre negativt tænkte jeg. Det gav mig mod til at komme væk fra de mennesker, der førhen trak mig ned, og jeg besluttede at jeg ikke ville omgive mig med folk, der skabte negativitet.

Bottom line er, at det er vigtigt at tænke positive tanker om sig selv og andre, for selvom man i starten ikke selv tror på det, så vil man til sidst vænne hjernen til at tænke mere positivt. Det er det samme, som når man står foran spejlet og siger “Jeg er smuk og dejlig” fem gange til sig selv hver dag. Til sidst tror man på det. Derfor vil jeg gerne opfordre jer alle sammen til at følge smukke Silles råd, og prøv at find noget smukt eller dejligt ved de personer i møder på gaden, i bussen, i skolen, på job. Er I modige, kan I prøve at sige det til dem – jeres veninde, mor eller måske en fremmed på gaden, vil helt sikkert blive meget glade for det.