UDESTEMNING

NYTÅRSFORSÆT

wishlist 2014

Sørgeligt nok, så er julen forbi, og det er tid til at vende snuden mod det nye år. Som så mange andre, laver jeg også nytårsforsæt, men det er som regel bare proforma, for jeg holder dem alligevel aldrig. Derfor vil jeg i år styre udenom de obligatoriske “jeg skal spise sundere”, “jeg skal træne mere”, “jeg skal rejse hele jorden rundt”, og i stedet satse på noget jeg med større sandsynlighed kan overholde. Nemlig min garderobe. Ovenover har jeg lavet en lille polyvore, for at illustrere hvad jeg gerne vil tilføje til min garderobe i det nye år.

Jeg mangler for det første sko, og disse fra Nelly, er helt perfekte! Designet er super smukt og enkelt, men med en fin detalje i mønstret. Tasken har jeg også savlet over længe, men den er udsolgt lige nu. Forhåbentlig får jeg den købt inden skolestart, for den er så lækker. De to par bukser har jeg også ønsket mig længe, jeg har bare aldrig fået dem købt. Jeg har nemlig stort set kun almindelige stramme bukser og jeans, så jeg mangler lidt afveksling. Her kunne et par læderbukser og et par loose-fit bukser være perfekte. Kashmir-trøjen synes jeg bare er voldsomt lækker og smuk. Måske jeg også skulle have en i en lysere grå? Den lange cardigan har jeg også ønsket mig længe, og jeg regner stærkt med, at købe en lignende snarest muligt. Enten i lysegrå eller sort, I haven’t decided yet. Jeg har også længe savlet over det lysegrå acne-tørklæde, men jeg har simpelthen ikke så mange penge til et tørklæde. Så jeg har fundet dette yderst tilfredsstillende alternativ. Uret er også et jeg har ønsket mig længe – ikke nødvendigvis den model, men et guldur har stået på listen i et stykke tid. Jeg får mig bare aldrig taget sammen til at købe den slags. Så nu skal det snart til at være!

I kan finde forhandlere her

.

 

4

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UDESTEMNING