PINTEREST

SERIEGUIDE: BLUE BLOODS

Blue-Bloods-Cast-Promotional-Photo-blue-bloods-cbs-16818770-2560-1690Nu tænker I sikkert, om jeg kun ser serier, hvor ‘blood’ indgår i navnet – og nej, det gør jeg ikke, selvom min sidste serieguide handlede om True Blood.

Denne gang vil jeg anbefale jer endnu en af mine absolutte yndlingsserier: Blue Bloods. Serien følger familien Reagan, der har stor indflydelse på New Yorks politi. Frank Reagan er nemlig politidirektør, ligesom hans far, Henry Reagan var det, inden han gik på pension. Frank Reagan har fire børn; Danny Reagan, der er en dygtig kriminalbetjent, Jamie Reagan, der er nyuddannet patruljebetjent, Erin Reagan der er advokat og afdøde Joe Reagan, der også var betjent.

Man følger de udfordringer der følger med, når man er medlem af en offentligt kendt familie, og serien tager fat på mange moralske dilemmaer, hvor hovedpersonerne flere gange tvinges til at vælge mellem arbejde og familie og til at finde smuthuller i loven, for at hjælpe hinanden. Især Frank står overfor mange udfordringer, fordi hans sønner – især Danny – konstant har det med, at komme i problemer. Selvom han gerne vil hjælpe dem, så kan han ikke, fordi han er politidirektør, og ikke må gøre forskel på sine betjente.

Serien foregår, som de fleste andre krimiserier gør; hver episode har en eller flere sager eller problemer, der for det meste afsluttes i løbet af én episode.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PINTEREST