UPDATE

billede308Lige en lille update på livet herfra. Jeg har det godt. Rigtig godt, faktisk. Også selvom min kæreste har været en uge på fodboldskole og nu skal en uge til Island. Det er lang tid, at skulle være alene, men jeg er ok. For nu. Vi er jo vant til det. Jeg er ved at være færdig med at flytte værelse, jeg mangler lige det sidste – bl.a. en kommode. Så kan det krydses af listen. Jeg nyder at have ferie. Sove længe, spise god mad, slappe af, læse gode bøger, gå lange ture med mine hunde, og jeg skal også igang med at ride igen. Dét savner jeg sådan! Jeg har for alvor indviet ferien, ved en smule udsalgs-shopping. Mere om det, når jeg modtager varerne. Den eneste nedtur lige nu, er at jeg mangler en sko. Den er bare væk. Sgu.

Hvordan går I og har det? Det kunne være rart med respons fra jer, det gør bare det hele så meget federe! *smiley*

 

FINALLY DONE

IMG_0297[1]Som de fleste af jer nok fik fat på, så var jeg i dag til eksamen, i ergoterapeutisk undersøgelse af overekstremiteten. Jeg trak et spørgsmål der lød “Ledmåling af tommel”. Og det gik fint, selvom jeg var ved at glemme at måle begge hænder. Anatomien gik også overraskende godt! Vi havde spioneret os frem til de fem spørgsmål, vi kunne trække, og øvede os så på dem, inden vi skulle ind. Jeg trak en af de nemme, og det gik fantastisk. Jeg endte op med et 7-tal, hvilket er perfekt, når jeg bare håbede på at bestå.

Bare lige en hurtig eksamens-update fra mig. Nu skal jeg bare nyde min sommerferie! God ferie til jer alle sammen derude, tillykke med huerne, hvis I har fået dem på og ellers bare tillykke med eksamen!

 

 

SÆRLIGT SENSITIV

billede121I løbet af de sidste par uger, er der gået noget ret vigtigt op for mig. Jeg er blevet lidt mere afklaret omkring, hvorfor jeg er som jeg er. Jeg har altid følt mig mere sårbar og skrøbelig end andre, jeg har altid følt alting meget stærke og mere intenst, end andre. Indimellem har jeg haft det indtryk, at jeg generelt bare føler mere, end andre. Eller ihvertfald føler på en anden måde.

Jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor, eller tænkt mere over det, for jeg har altid fået at vide, at jeg bare er stille og genert. Og det har jeg også været, hele min barndom. Men der er mere i det, end det. Og det fandt jeg ud af fornylig. Jeg er særligt sensitiv. Noget næsten 20% af Danmarks befolkning er. Jeg er slet ikke klog nok til at forklare ordentligt, hvad det vil sige, men kort fortalt, så reagerer jeg med mere intense følelser end andre, og jeg bliver mere påvirket at tanker, følelser, stemninger (egne og andres), end andre mennesker. I kan læse mere om det på www.sensitiv.dk. Mine melankolske perioder, giver meget mere mening nu.

Jeg fandt ud af, at jeg er særligt sensitiv, ved at tage denne test, hvor jeg svarede “sandt” til 18 ud af 23 spørgsmål. Hvis du vil vide, om du også er særligt sensitiv, så tag testen.

 

THAT WEEKEND

billede297Jeg burde ligge i min seng. Jeg burde sove. Jeg burde faktisk have sovet i over en time nu. Og alligevel tjekker jeg lige hurtigt ind, for at sige, at jeg stadig er i live. Denne weekend har været en blanding af hektisk og lazy. Fredag kørte min kæreste mig i skole og hjem igen (kort dag, thank god!), og aftenen brugte jeg mest bare på at slappe af. Tror jeg, jeg kan faktisk ikke huske det. Lørdag formiddag tog jeg ned til min kæreste, for at tage til hans nieces 10-års fødselsdag. Der var vi et par timer, og så var det videre til svendegilde, ved en ven af familien. Senere på aftenen kørte min lillebror, hans ven og jeg hjem, og jeg tilbragte aftenen i selskab med Leonardo DiCaprio og Kate Winslet. Ja ja, rolig nu, jeg var ikke sammen med dem i dén forstand. I kan nok godt gætte, hvilken forstand det så er i. Ja, jeg så Titanic. Tudefilm numero uno. Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst så den film. Da jeg var 10 år, måske? Anywho, søndag brugte jeg med snuden i anatomi-noterne, mens jeg prøvede at huske udspring og hæfte for M. Pronator teres, M. Palmaris longus, og alle de andre gæve gutter. Forklaring: underarmens muskler. Spændende, I know. Alt dette foregik naturligvis med Beverly Hills 902010 i fjernsynet. Og her til aften har mine hunde overfaldt en frø. Så er der heller ikke sket mere spændende for mig i denne weekend!

Men kig ind i morgen (Senere i dag. Klokken er over midnat), hvor der kommer et ret spændende emne – hvis jeg selv skal sige det.

 

MELANKOLI

billede146Jeg sidder her søndag aften, og er ramt af melankoli. Noget jeg rigtig tit rammes af. Siden slutningen af folkeskolen, har jeg haft en tendens til at have et meget tungt sind – nogle perioder er værre end andre. Det kommer især til udtryk ved, at jeg kan få en udefinerbar følelse af tristhed og ‘tunghed’ i kroppen. Som om jeg savner noget, eller mangler noget. Jeg kan blive vedmodig, nogle gange meget trist og endda deprimeret. Det opstår næsten altid når jeg har læst en god bog. Jo bedre og jo længere den var, jo mere melankolsk kan jeg blive. Da jeg for et år siden læste de tre bøger i The Hunger Games-trilogien, var det så slemt, at jeg først for en uge siden begyndte på en ny bog. Altså næsten et år efter. Den bogserie satte sig så dybt i mig, at jeg slet ikke kunne holde ud at være i min egen krop i meget lang tid efter, og jeg kan blive meget vemodig og ja, melankolsk, bare ved tanken om at skulle læse de bøger igen. Det er ikke fordi de er dårlige – det er nok den bedste bogserie jeg længe har læst – men det gør bare et eller andet ved mig, at skulle slippe det igen. Jeg oplevede samme følelse da jeg så sidste afsnit af 6. sæson af True Blood. Jeg ved godt, at der kommer en ny sæson snart – men bare tanken om, at jeg en dag skal slippe dem, kan jeg slet ikke holde ud. Også da jeg for nylig gennemså alle Harry Potter-filmene, og (igen) måtte indse, at der ikke kommer mere om Harry Potter, var jeg meget tungsindet i et par dage efter. Jeg kan slet ikke holde det ud. Det er så tåbeligt, at jeg gør det ved mig selv igen og igen, men jeg kan jo heller ikke bare holde mig væk fra den slags.

Men det er ikke altid, fordi jeg skal give slip på en fiktiv historie. Lige nu sidder jeg her kl. 23 søndag aften, og er bare melankolsk uden grund. Jeg har haft en rigtig god dag, til min kusines konfirmation, men jeg er bare, på en eller anden måde, rigtig skidt tilpas. Ikke sådan at jeg er syg eller at der er noget galt med mig fysisk. Jeg har bare sådan en mærkelig vemodig stemning i min krop, der gør, at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv. Der er ikke sket noget trist eller ubehageligt for mig, det opstår bare lige pludselig. Bare det ikke er en lille depression der er på vej, det magter jeg simpelthen ikke!

Nå, men jeg håber at jeg er ene om denne melankolske stemning, der fylder mig fra tid til anden. Og hvis der sidder nogen derude, der har det som mig, så håber jeg at I er bedre til at tackle det, end jeg er.