10 SHORTS UNDER 100 KR

STILL ALIVE

billede278Lige et lille hej-hej, her fra det nordjyske, hvor jeg har været og stadig er på camping med min kærestes familie. Internetforbindelsen er rigtig dårlig, selvom campingfatter mener det er forbedret, efter de har beskåret nogle af træerne. Derfor har bloggen også haft ro de sidste par dage.

Vejret er, efter al forventning, helt fabelagtigt – som det sikkert er i resten af landet. Derfor går de fleste dage med at ligge på stranden. Det er skønt at køle sig lidt ned i Kattegat, og børnene (min kærestes niece og nevø på henholdsvis 10 år og 4 år) nyder at lege i vandet, bygge sandslotte, fange krabber og kaste med vandmænd. Sidstnævnte er der virkelig mange af! Om aftenen cykler vi ned på boldbanen, hvor min kæreste spiller fodbold eller rundbold med de yngre børn, og vi andre – den lille på 4 år, hans far, farfar og jeg – skyder bold til hinanden. Det er længe siden vejret har været så godt her i Danmark, og jeg er blevet ligeså brun, som når jeg tager sydpå. Det er jo formidabelt, når man nu er en fattigrotte, der ikke har råd til at tage på ferie i år! I morgen tager vi hjem, og kører nok direkte til min kærestes søster, for at hilse på hendes lille baby, som vi ikke har set i snart to uger. Og så skal jeg ellers bare nyde ferie og afslapning, inden jeg skal arbejde igen på mandag.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 SHORTS UNDER 100 KR