LET IT BE PINK

pinkyPINKY3 PINKY2Source: min tumblr

Øv, hvor har jeg en dårlig dag i dag! Eller bare generelt en rigtig træls periode, for at sige det på jysk. Hele denne uge er gået med at bestille bøger, bekymre mig om studiestart på mandag, træne hund til udstilling i weekenden, være irriteret over, at jeg ikke har modtaget mit buskort endnu og desuden stresse over, at jeg ikke kan finde ud af busserne i Aalborg. Gå væk, jeg gider ikke!

Og i dag er Chessie så også blevet syg. Luna vækkede mig i formiddags, fordi Chessie kastede op. Da de kom ud, opdagede jeg, at Chessie ikke kunne tisse. Hun blev ved med at sætte sig og prøve, men hun kunne ikke få noget ud. Hun virkede meget plaget af det, og ville ikke med ind igen. Så afsted til dyrlægen, hvor vi fik konstateret blærebetændelse. Da jeg kom hjem fra dyrlægen, ville jeg se The Good Wife i fjernsynet, som jeg plejer om eftermiddagen – men næ, det kom da ikke i dag. Øv.

Så derfor poster jeg dette lille inspirationsindlæg, i et forsøg på at gøre mit eget humør en anelse bedre. Alt går galt for mig, og jeg har intet overskud til at blogge. Hvilket også er grunden til den rungende stilhed. Jeg beklager, jeg kan bare ikke finde inspirationen til det. Jeg håber, at I alle har en meget bedre dag (og liv generelt!) end jeg.

WHITE BED

tumblr_m8nm4w27Ke1qfj0ndo1_500Source: Tumblr

Jeg har bare lyst til at smide mig i hvide dyner og sove hele dagen væk. Jeg gider ingenting i det her vejr, det er trist og kedeligt og gør mig deprimeret. Jeg har lyst til lys, varme og en nyvasket, nyredt seng. Jeg vil smide min yndlingsserie på, og bare slappe af hele dagen, uden at foretage mig andet end at gå på toilet og spise. Bare slappe af, nyde livet og nuet og glæde mig til varmere tider. Vild ungdom en lørdag nat, jeg ved det, men jeg har sådan brug for at blive ladet ordentligt op, inden studiestart, hverdag og stress begynder igen.

 

EBAY TIP: COPPER TAPE

DSC04851Forleden så jeg et fantastisk tip, hos min yndlings interiorblog Homesick, om det såkaldte “snegletape”. Det er koppertape, der skal holde snegle væk fra potteplanter. Det kan købes i havecentre og byggemarkeder, men det er ret dyrt. Derfor tog jeg Homesicks tip til mig, og købte 4 meter på ebay, for omkring 32 kr. Da forhandleren er bosat i England, er leveringstiden ikke særlig lang – jeg bestilte lørdag i sidste uge, og fik tapen hjem i går (fredag).

Som I nok kan se, er det ikke særlig let at få pænt rundt om, og jeg tror også, at jeg vil re-do ovenstående fyrfadslys, for de er godt nok ikke særlig pæne. Men øvelse gør mester, og jeg synes det giver en rigtig fin effekt. Jeg har længe været ret vild med kobbertrenden, men har simpelthen ikke haft råd eller plads til at tilføje noget i kobber. Kobbertapen er en utrolig smart og nem måde, at bringe kobbertrenden ind i huset på. Det er bare om at bruge sin fantasi.

DSC04845 DSC04849

 

GROWING UP SO FAST

DSC03631 DSC03634Jeg kom lige til at se disse billeder af Chessie. Hvordan er tiden gået så hurtigt? Jeg føler ikke der er gået særlig lang tid, siden hun vraltede forvirret rundt i stuen med en alt for stor bamse. Helt tummelumsk gik hun rundt og ledte efter sin mor og sine søskende, søgte trøst i alt der var stort og hvidt, fordi det var det eneste hun kunne genkende. Stakkels lille hundehvalp, der nu er 6 mdr., er blevet super dygtig og flabet, går rundt som om hun ejer hele verden. Som dyrlægen siger: “hun er vant til at blive talt pænt til, hun ved godt hun er lækker”, hun vader lige ind i folks hjerter med sine store tykke poter, og giver møs til alle hun møder.

Jeg ved godt, at jeg tit bruger hende som undskyldning for, at jeg ikke får blogget. Og nu er den altså gal igen. Hun har nemlig fået lidt irritation på det indre øjenlåg, hvilket gør at hendes øjne løber, så hun får mørke rander. I mandags var vi ved øjenlæge med hende, og det lille pus havde overskud nok til at give både dyrlæge og hjælper en kærligt slik på snuden, selvom de havde holdt hende fast, pillet i hendes øjne og stukket en lang tang derind. Nu skal hun dryppes i øjnene to gange dagligt. Oveni hatten skal vi til skue med hende d. 1. februar, så der skal også trænes og børstes, og hun skal have vasket øjnene. Min lille søde hundehvalp, hun klare det så flot!

 

SAVING UP SOME MONEY

tumblr_muf29p38R51r4lw4mo1_500UVi har garanteret alle noget, vi gerne vil spare op til. Jeg vil bare gerne have en god opsparing, til når jeg flytter hjemmefra. Andre vil gerne rejse eller købe noget dyrt. Uanset hvad, så er det en enormt fed følelse, når man har sparet op til noget i lang tid, og endelig opnår sit mål. Men jeg ved også, at mange – især unge – har svært ved at spare op til noget. Penge er ikke noget værd, før de er brugt, ikke? Så nu vil jeg give jer mine bedste råd til at spare op. Jeg følger selv de fleste af disse råd, og de virker for mig.

1. Find din motivation. Hvorfor vil du spare op? Hvad vil du gerne opnå med det? Vær konkret og skriv det ned eller print et billede ud af det, du gerne vil have. Hæng det et sted, hvor du ser det ofte – fx køleskabet eller spejlet. Så bliver du altid mindet om, hvad det er du sparer op til, og der er mindre risiko for, at du bruger pengene før tid.

2. Lav et budget. Opstil alle dine indtægter og udgifter – jeg bruger excel til formålet. Det gør det mere overskueligt, når du kan se hvad du bruger dine penge på, du får et overblik over hvor meget du egentlig kan sætte til side hver måned, og hvad du evt. kan skære ned på. Vær kritisk, og have hele tiden dit mål i baghovedet, når du lægger budget. Er det vigtigere at bruge 1000 kr. om måneden på tøj, end at komme til USA til sommer? Er de fem billige sko du køber hver måned mere værd, end den vildt fede Balenciaga-taske, du gerne vil have? Kan du undvære 80 kr. til Netflix, fremfor et par nye bukser? Prioriter dine penge og OVERHOLD dit budget.

3. Sæt at fast beløb til side. Når du har udregnet dit budget, kan du se hvor meget du kan sætte til side hver måned. Skriv det ind i dit budget, og lav en fast overførsel til en opsparingskonto. Om det er 50 kr. eller 500 kr. er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at overførslen sker fast hver måned, uden undtagelser. Har du noget tilovers i slutningen af måneden, så overfør også dem.

4. Gem dine småpenge. Hver gang du får småpenge tilbage, så put dem i en bøtte, æske, skål, sparegris eller hvad du nu vil putte dem i. De små penge bliver i sidste ende til store penge, hvis man ofte putter nye penge i. Jeg har en æske, hvori jeg lægger alle mine småpenge og ekstra sedler. Så kommer jeg ikke til at bruge dem på alt muligt mærkeligt. Engang imellem går jeg i banken og får sat pengene ind på min opsparing.

5. Vær kritisk når du shopper. Om det er tøj, elektronik, boligindretning eller mad, så vær kritisk. Har du brug for det? Er det vigtigere end dit endelige mål? Kan du finde noget der er billigere? Vent gerne en dag eller to, fra du ser tingen du vil købe, til du rent faktisk køber det. Så når du lige at genoverveje det, og måske glemmer du det endda. Hvis du køber noget, du ikke får brugt, så returner det eller sælg det. 

Det var nogle af mine bedste råd, til at spare penge. Jeg håber, at I alle får sparet op til det, I gerne vil.