THE HUNGER GAMES: CATCHING FIRE

Lige for tiden vrimler det med julefilm (som jeg elsker!), men det er ikke sådan en, jeg vil fortælle jer om i dag. D. 14. december i Decemberlegen skal jeg nemlig fortælle om en film, jeg har set fornylig. Jeg har valgt at fortælle om filmen “The Hunger Games: Catching Fire”, der er efterfølgeren til “The Hunger Games”, og nr. 2 ud af 3 film i trilogien om Katniss Everdeen.

Jeg vil ikke fortælle alt for meget om den, af hensyn til de af jer, der endnu ikke har set filmen/filmene. Men jeg kan sige så meget, at jeg synes det er en utrolig god film. Jeg har læst alle tre bøger på engelsk, og har virkelig set frem til denne film, da det var min yndlingsbog. Der er, som altid, nogle ting der er udeladt, men overordnet set, har de ramt temaet rigtig godt! Den er lang, men alle minutterne værd.

Til de af jer, der ikke har set eller læst serien: jeg vil opfordre jer til at gøre det. Serien handler om landet Panem (fremtidens Nordamerika), der er opdelt i 12 distrikter (+ distrikt 13, der er udryddet), og ledes af The Capitol, der er hovedstaden. Borgerne i The Capitol lever i luksus og klæder sig i vilde farver – det kan ikke blive stort eller vildt nok. I distrikterne er folk fattige, de arbejder hårdt hele dagen og sulter det meste af tiden. Som straf og påmindelse om et mislykket oprør, afholdes der hvert år The Hunger Games, hvor en dreng og en pige i alderen 12-18 år fra hvert distrikt (undtagen The Capitol) udvælges, og skal kæmpe for livet. Kun én overlever, og kan kaldes vinder. Som de fleste nok har gættet, udvælges Katniss Everdeen, der er en af seriens hovedpersoner, og man følger hende, mens hun forsøger at overleve The Hunger Games. I filmen/bogen “The Hunger Games: Catching Fire”, afholdes det 75′ende Hunger Games, og der skal derfor ske noget specielt og anderledes – og det overrasker og forarger hele Panem.

Serien sætter virkelig tankerne igang. Hvor meget kan man tillade sig at more sig, på andres bekostning? Hvor stort socialt skel, skal man acceptere? Hvor meget skal man finde sig i? Det er en enormt rørende serie, og jeg græd flere gange igennem bøgerne. I bør virkelig gøre jer selv den tjeneste, at stifte bekendtskab med serien, hvis I ikke allerede har gjort det.