10 INDENDØRSAKTIVITETER

JULETRADITIONER

juletrae1I dag i Decemberlegen, skal jeg fortælle om vores juletraditioner. En af de nyeste traditioner vi har er, at min far og jeg laver marcipankonfekt aftenen/natten mellem d. 23. og d. 24. december. Det er marcipankonfekt med marcipan i forskellige farver, nougat, smeltet chokolade, chokoladeknapper, lakrids, nødder osv. og de plejer at smage virkelig lækkert.

Selve juleaften er også forbundet med en del traditioner. Vi holder altid jul med min mormor og morfar, vi spiser kalkun – som min far plejer at grille, mens vi andre er i kirke – danser om juletræet og åbner pakker. Da min lillebror og jeg var yngre, skulle vi skiftes til at finde gaver under træet, og give dem videre. Det endte næsten altid med, at vi fandt vores egne gaver først, og havde slet ikke tid til at finde de andres gaver, så vores forældre måtte fortælle hvilke gaver vi skulle tage, så alle kunne få deres gaver. Senere på aftenen kommer to af mine fastre over til os og sover. De sidste par år, har det dog kun været den ene af mine fastre der kommer, da den anden har fået kæreste, og i år ikke skal holde jul med os. Som jeg allerede har nævnt tidligere, så holder vi altid d. 25. december julefrokost for min fars familie, hvor vi udveksler gaver.

Jeg glæder mig rigtig meget til, at min kæreste og jeg selv skal skabe vores egne juletraditioner. Vores familier har nemlig lidt forskellige juletraditioner – fx mht. pynt, mad og dans – så det bliver spændende, hvordan vi får dét til at gå op, engang i fremtiden.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 INDENDØRSAKTIVITETER