EN TRÆT STUDENT

BACK ON TRACK

1044651_618885444790543_824204644_n998988_10201519085689095_526752961_nDa jeg vågnede i morges, havde jeg det så skidt som aldrig før. Jeg troede seriøst, at jeg skulle dø! Havde det ikke været fordi min hest skulle have smed i formiddags, var jeg sikkert slet ikke stået op. Men op, det kom jeg, og jeg har fået det bedre hen ad dagen. Nu får I lige et par billeder, af min studenteruge. Jeg har desværre ikke være for god til at få taget billeder i løbet af ugen – jeg har simpelthen haft alt, alt for travlt – men måske får jeg fundet nogle flere billeder senere, og så skal I nok få dem at se, hvis de da er præsentable.

Mandag blev jeg som sagt student. Det nederste billede er taget, lige da jeg var kommet ud, og min kæreste havde givet mig huen på. Som I måske kan ane, var jeg enormt glad og lettet, og havde glædestårer i øjnene og ned ad kinderne. Jeg spise frokost hos min mormor og morfar, og om aftenen var jeg på Bones og spise lækker mad, sammen med mine forældre, min kæreste, lillebror og hans kæreste. Natten brugte jeg i sengen, efter at have været et lille smut i byen. Tirsdag viste jeg stolt min hue frem, og var igen et lille smut i byen om natten – men selvfølgelig tidligt hjemme, og nyde et afsnit af sex and the city, inden sengetid. Onsdag var der studenterfest på gymnasiet, hvor det øverste billede er taget. Vi fik taget studenterbilledet, der skal hænge på 2. sal på skolen – det var dog en meget langsommelig proces, da folk kom for sent, og næsten ingen kunne høre (eller se) kameramanden. “Kig på kameramanden!” – ja, men hvor er han? Kun de forreste rækker kunne se ham. Det var ellers en enormt hyggelig aften, med lærer og hele 3. årgang (næsten). Vi endte igen i byen, til en ret våd nat. Torsdag skulle jeg egentlig have været til en lille klassefest, med fællesspisning og hygge, men jeg var simpelthen for træt, og måtte derfor melde fra. Jeg tog dog alligevel ud i nattelivet senere, og mødtes med nogle veninder. Natten bød blandt andet på en lidt for lang og vild løbetur gennem byen og nøgenbadning. Fredag var der dimission, hvor jeg havde min fine hvide kjole på (jeg viste jer den her), og det var helt usandsynligt og ubærligt koldt. Det tog omkring 2 timer, da vi ikke kun skulle have eksamensbevis, men også skulle høre taler fra hele 4 personer – hvoraf rektor holdt 2-3 taler, hvis ikke mere. Håbløst! Da vi endelig var færdige, var det hjem og i seng et par timer, og da jeg stod op, skulle huset endevendes, for at vi kunne være klar til studenterkørsel. Natten i byen igen, hvor jeg fik en flaske små grønne, fordi jeg fik 12 i skriftlig matematik – og ja, så får man altså en flaske på daisy. Jeg skulle dog først løbe byen rundt for at finde to veninder, da vi skulle være 3 sammen, for at få en. Alle mine andre veninder var gået sammen, så jeg fik pludselig travlt! Lørdag var jeg enormt træt og uoplagt, men måtte op kl. 7.30, da vi skulle mødes ved vores lærer kl 8.30 til morgenmad (der desuden var enormt lækker!). Vores chauffør ankom kl 9.30, og så var vi ellers klar til studenterkørsel. Det viste sig dog, at vores chauffør åbenbart har militæriske tendenser. Det var en alt for fed tur, selvom den også var enormt kold og våd (ikke på den gode måde). Forældrene var enormt søde, og da vi kom til mig, er jeg ret sikker på, at min hund var tæt på et hjertestop, af ren lykke. Hun skulle efter sigende også have været rigtig træt af aftenen! Natten brugte jeg meget kort i byen, men måtte tage hjem, da der var byfest og jeg ikke gad betale en halvtreller for at komme ind på daisy. Så svigerfar måtte hente mig.

Ja, så fik I også et lille resume af hvordan min studenteruge er foregået – og jeg er som sagt bare rigtig træt, brugt og lykkelig nu! Det var hårdt, men jeg ville til enhver tid gøre det igen!
De af jer, der blev student i år (eller de forrige år): har I haft en fed studenteruge?

4

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN TRÆT STUDENT